videncenter energi

Videncenter Industri 4.0

Videncenter Industri 4.0 netværker, om temaet industri 4.0, med virksomheder lokalt, nationalt og internationalt. Vi deler viden, finder frem til hvordan vi bedst trækker på hinandens erfaringer og skaber samarbejde og synergieffekt. Videncenter Industri 4.0 netværk er basis for erfaringsudveksling om teknologier og nyt på industri 4.0 området. Vi samarbejder om udvikling, undervisning og udstyr. Den jydske Haandværkerskole (DjH) har konsulent- og formidlerrollen, og samler trådene mellem virksomheder og andre sparringspartnere samt spreder den viden vi samler gennem vores uddannelsesaktiviteter med fællestemaet industri 4.0. I netværket opstår spændende aktiviteter og projekter mellem Den jydske Haandværkerskole, virksomheder og andre interessenter – det giver synergi og styrker begge veje. Både skolens elever og undervisere er aktive udviklingspartnere.

Fokus

  • Time to market
  • Big Data
  • Intelligent automation
  • Energioptimering

Formål

Videncenter Industri 4.0 er basen hvor virksomheder naturligt mødes til erfaringsudveksling, netværk m.m., og bruger Den jydske Haandværkerskoles position som formidler og uddannelsesinstitution. At vi som skole deltager aktivt i aktiviteter, udvikling- og formidlingsprojekter sammen med både virksomheder og andre institutioner, og at der er en tydelig eksponering med fællesnævneren industri 4.0 på tværs af de udbudte uddannelser.

Netværk

Videncenter Industri 4.0 er for alle samarbejdspartnere, er du institution, organisation eller selvstændig erhvervsdrivende, og har interesse for industri 4.0, så er Videncenter Industri 4.0 netværket noget for dig. Netværket er et tværfagligt netværk for virksomheder, organisationer og institutioner fra alle brancher med et fælles mål – INDUSTRI 4.0 og viden. I netværket fokuserer vi på kompetenceudvikling, videndeling, erfaringsudveksling, idéudvikling og drøftelse af udfordringer og problemstillinger som netværkets medlemmer tager op. Du kan tilmelde dig netværket Videncenter Industri 4.0 på Den jydske Haandværkerskole på LinkedIn https://www.linkedin.com/groups/12112582. Søg efter netværksnavnet i søgefeltet, og tilmeld dig gruppen.