den jydske haandvaerkerskole

Åbent hus

Lørdag den 17. november 2018 kl. 10.00 – 15.00

Alle er velkomne til at kigge forbi og opleve aktiviteterne på DjH.

Er du uddannelsessøgende, så kom og få en snak med en vejleder.

Din uddannelse er dit valg – se og hør om uddannelserne

Søger du uddannelse er Åbent Hus din mulighed for at komme forbi og møde unge, der er godt i gang eller få en snak med en studievejleder. Du er velkommen til at tage dine forældre og en god ven med.

Du oplever en dag, der meget ligner en normal skoledag. Eleverne arbejder i værkstederne og vil gerne fortælle om, hvordan det er at gå på Den jydske Haandværkerskole. Underviserne er også klar til at sætte dig ind i, hvad du lærer undervejs i dit uddannelsesforløb.

På DjH uddanner vi tømrere, elektrikere, plastmagere og køletekniker. Har du lyst til at kombinere en erhvervsuddannelse med boglige fag på A, B og C niveau, skal du vælge en EUX-uddannelse. På DjH kan du blive EUX-elektriker eller EUX- tømrer.

Der bor op mod 500 elever på DjH’s skolehjem. Det skaber et unikt studiemiljø, som du kan benytte uanset om du er dagelev eller kostelev. 24-timersskolen betyder at du må arbejde i værksteder efter endt undervisning, for måske er du i gang med noget spændende der er svært at slippe. Skolens fritidsfaciliteter tilbyder motionsrum, café med storskærm og forskellige spil. I undergrund finder du to gamer room, en biograf, hvor du kan invitere dine venner på skolen til at se en af dine film og et LEGO Mindstormrum, hvor du virkeligt kan udfordre dig selv.

Kom og se det alt sammen. Vi glæder os til at vise skolen frem.

På gensyn den 17. november