Jordvarme-anlæg

DjHs jordvarmeanlæg er et propan varmepumpeanlæg tilkoblet jordvarme. Anlægget bruges i den daglige undervisning.

En varmepumpe har en kold og en varm side. Den kolde side er der, hvor anlæggene henter energien. Den kolde side kan være fra jorden, og det er der hvor DjH´s Propan varmepumpe henter energien. Den afleverer energien i et vandbåret system på den varme side, et sådant system hedder en væske/vand varmepumpe. Energien kan også hentes direkte fra luften i stedet for fra jorden og afleveres i samme vandbårne system og kalder derfor en luft/vand varmepumpe.

DjHs Propan varmepumpeanlæg henter som tidligere nævnt energien i jorden. Varmeoptageren i jorden er udformet som en keglestub, hvor 12 stk. 12 meter lange jernrør med en indvendig diameter på 5 cm og en godstykkelse på 2 mm danner keglestubben. De 12 rør er skudt ned i jorden med en jordraket. Når jernrørene er skudt på plads indsættes i hvert rør en "hårnål" udført af plastrør og plastrørene er herefter fyldt med husholdingssprit til sikring mod frostsprængninger.

Væsken der cirkulerer i jordslangerne opsamler varmeenergi fra jorden. Væsken er en blanding af vand og husholdningssprit. I fordamperen overføres varmeenergien til varmepumpens kolde kølemiddel (Propan/R290, et miljøvenligt kølemiddel). I kompressoren hæves trykket, så kølemidlets temperatur hæves betydeligt, inden det i kondensatoren (5.) afgiver varmeenergien til varmesystemet (6.). I ekspansionsventilen sænkes trykket, og kølemidlet bliver koldt, så der igen kan optages maksimal varmeenergi i fordamperen.

((tegning over jordvarmeanlæg indsættes))

Udskriv