Low Carbon Energy System

Projekt: Low Carbon Energi System er et Horizon 2020 EU-projekt om undervisning i "low carbon energy system" på erhvervsskoler i Europa. Projektrammen går fra 2014 - 2020.

Det Italienske institut, ISNOVA, er projektholder med partnere fra Grækenland, Spanien, Portugal, Slovenien og Østrig. Teknologisk Institut deltager i projektet som leverandør af undervisningsmaterialer til bl.a. energieffektivt byggeri, solcelleteknologi og brugerinvolvering.

Den jydske Haandværkerskole (DjH) har interesse i området, og har derfor indsendt "Letter of Support" til projektet. Vi ønsker at støtte op om undervisningsprogrammer i "low carbon energy system", som naturligt hænger sammen med DjHs uddannelsesaktiviteter på energiområdet. Vi vil gerne tage del i, støtte og bidrage til udvikling, deltage i træningsseancer med netværket, og være med til at udbrede og synliggøre kendskab til både teknologien bag og uddannelsesmuligheder inden for området, siger Hanne Bisgaard Hansen, som er projektleder for Videncenter Energi på DjH.

Udskriv