Lagring af overskudsvarme

Til projektet har Den jydske Haandværkerskole modtaget midler fra Miljø- og energifonden.

Den jydske Haandværkerskoles solfangeranlæg bruges i undervisningen om vedvarende energi. Skolen har flere solfangeranlæg på matriklen. Der er 3 solfangeranlæg tilkoblet skolens varmelager - en vacuum-solfanger, en plan solfanger, der ligger på taget og en åben solfanger udformet som et energihegn på jorden. Anlæggene er tilkoblet et energilager under jorden til opsamling af varme og overskudsenergi.

På DjH vil vi researche på lagring af overskudsenergi
Midlerne fra Miljø og energifonden skal bruges til indkøb af måleudstyr og dataloggere. Det giver en unik mulighed for måling og logning af data fra DjHs 3 solfangeranlæg og lager, så der kan observeres på teknologier og lagringsproces.

Projektleder Hanne Bisgaard Hansen udtaler:
"Vi er meget glade for bevillingen og den mulighed, det vil giver os i forhold til måling og logning af data fra både solfangeranlæg og energilagret under jorden. med udstyret kan elever og kursister kortlægge energiproduktionen fra forskellige anlægstyper, lave sammen ligninger og sidst men ikke mindst researche på lagring af overskudsenergi i DjHs eget energilager. Laring skal sikre energiforsyningen i fremtiden og nu, derfor er det et udviklingsområde i fokus. Med hensyn til undervisning i lagringsmetoder og potentiale er det et fint supplement til det udstyr indenfor energiområdet, som DjH allerede har".

SolarVenti energihegn (åben solfanger) på DjH. Varmelageret ligger under græsplænen.
//indsæt foto//

 

Udskriv