Projekt "Kurveknækker"

Om projekt Kurveknækker

Projekt Kurveknækker handler om energioptimering af Den jydske Haandværkerskoles egne bygninger. DjH skriver i efteråret 2009 kontrakt med Center for Energibesparelser, og indgår dermed en såkaldt kurveknækkeraftale. Målet er at reducere forbruget af energi både til el, varme og vand. Forberedelserne til projektet er allerede godt i gang og de målbare aktiviteter igangsættes fra januar 2010. Det overordnede mål for projektet er, gennem en fælles DjH indsats, at reducere energiforbruget på DjH. Grafisk oversigt

Effekt af aftalen

I 2009 forventede man at slutforbruget endte på 3.300.000 kr. Det samlede elforbrug i 2009 landede på 1.359.000 kWh pr. år. Prisen for el var på daværende tidspunkt 127,16 øre pr. kWh i transportpris og afgifter og 33,62 øre pr. kWh i fastprisaftale for selve strømmen, i alt 161,19 øre pr. kWh. (Alle priser er ex. moms).

Ned med forbruget - op med arbejdsmiljøet

Vores mål er at sætte forbruget ned med mellem 3 og 5 % pr. år de kommende år. Fokus er især på energieffektive løsninger, herunder optimering af de installationer vi allerede har, og energirigtig adfærd. Det er vigtigt, at hverken arbejdsmiljø- eller undervisningsniveau forringes, men tværtimod forbedres i processen.

En skriftlig aftale med Energisparefonden er forpligtende og derfor sætter vi konkrete mål for reduktionerne. DjH bliver registreret på sitet ” Se elforbrug”, hvor vi alle løbende kunne følge udviklingen, og se om vi er på rette vej mod målet.

 

Udskriv