Arbejdet som tømrer og tækkemand

Tømrer

Tømreren udfører tagkonstruktioner på huse, monterer vinduer, udfører vægkonstruktioner af træ og stål, monterer døre, udfører lofter, lægger gulve, monterer køkken og skabselementer. Tømreren er ansat i byggefirmaer og er med til at bygge store og små bygninger. En uddannelse som tømrer kan føre til mange forskellige karriereforløb. Nogen får job som pedel eller servicemedarbejder ved ejendomsselskaber. Andre uddanner sig senere til byggetekniker, bygningskonstruktør, arkitekt, ingeniør eller tømrermester.

Tækkemand

Tækkemanden mestrer de gamle traditioner og metoder, syr med nål og tråd, men behersker også de nye metoder med elhåndmaskiner. Brandsikring af stråtaget er et af tækkemandens specialer. Det samme er udførelse af nye buede kviste og tagvinduer. Reparation og renovering af gamle stråtage, tit på bevaringsværdige bygninger med historisk værdi, indgår også i tækkemandens arbejde. Tækkemanden er rådgiver overfor kunden om udførelse af tækning og skal kende den tradition, der bruges i de forskellige egne af landet. Ligesom tømreren har en tækkemand de samme muligheder for at videreuddanne sig.

Udskriv

Toemrer paa job

test