Plastafdelingen

Efterspurgt uddannelse

Den jydske Haandværkerskole er det eneste sted i Danmark, hvor man kan tage en EUD-uddannelse som plastmager. Uddannelsen startede i 1988 og plastafdelingen er den yngste afdeling på Den jydske Haandværkerskole. Der tages hensyn til elevernes niveau og målet er, at alle elever kan indstilles til og bestå svendeprøven. Et godt samarbejde mellem lærling, mester og skole er vores nøgle til at uddanne dygtige plastmagere. Der er stor efterspørgsel fra landets plastvirksomheder efter vores faglærte plastmagere. Det er ensbetydende med, at arbejdsløsheden blandt uddannede plastmagere er nær nul.

24-timers skolen

Plastafdelingen har udstyr til at kunne undervise i alle forarbejdningsmetoder, der findes inden for plastfremstilling, både til termoplast og hærdeplast. Dette udstyr bliver løbende suppleret efter behov og udviklingen i industrien. Når undervisningen slutter om eftermiddagen slutter arbejdet på værkstederne ikke. Skolen er en 24 timers skole, og det betyder, at eleverne frit kan fortsætte arbejdet med deres projekter efter normal undervisningstid.

Efteruddannelse

Foruden elevuddannelsen tilbyder plastafdelingen også efteruddannelse. Vi har en lang tradition for at oprette efteruddannelse efter behov. Efteruddannelsen kan foregå enten på skolen eller ude i virksomhederne. Den jydske Haandværkerskole har meget attraktive faciliteter. Vi tilbyder gode undervisningslokaler med alle moderne faciliteter stillet til rådighed.

Plastafdelingen glæder sig altid til at modtage nye elever og kursister, en tæt dialog er en forudsætning for den gode uddannelse.

Udskriv

plastmagerelever laerer sproejtestoebning