Praktik

Praktikken hos en læremester udgør den praktiske oplæring i uddannelsen. Praktiktiden skal sammen med skoleundervisningen føre til, at du når uddannelsens samlede mål.

  • I dansk lærer du at skrive en ansøgning og lave et grundigt CV. Du lærer noget om søgestrategier og vi arbejder med kropssprog, som du kan bruge ved en samtale.
  • Du får hjælp til at oprette en profil på praktikpladsen.dk, og du lærer om aktiv praktikpladssøgning. Du skal selv gøre arbejdet, men er godt støttet af skolen.
  • I grundforløbet ligger der en obligatorisk praktikuge i uge 43. Du skal finde en virksomhed, hvor du kan komme i praktik i en uge. Du har undervisningsfri i uge 42, og det giver dig god mulighed for at tilbyde virksomheden at have dig i praktik i to uger.

En virksomhed må tage en lærling når den:

  • Er godkendt til den uddannelse som eleven/lærlingen skal tage.
  • Er godkendt til at tage en lærling.
  • En virksomhed, der ønsker at blive godkendt, skal ansøge hos det faglige udvalg.

Er du i tvivl, hjælper vi gerne med råd og vejledning.

Uddannelsesaftalen

Når du bliver ansat i en virksomhed skal der udarbejdes en uddannelsesaftale. Uddannelsesaftalen skal underskrives af dig og virksomheden og sendes til skolen. Skolen sørger herefter for uddannelsesaftalen. Skolen tjekker blandt andet at alle informationer er i orden og at virksomheden er godkendt til at tage en lærling. Vær opmærksom på, at du har en prøvetid på 3 mdr. I den periode har du og virksomheden mulighed for at bedømme om uddannelsesaftalen skal fortsætte eller ophøre.

Har du brug for hjælp til uddannelsesaftalen, hjælper vi gerne.

Løn under uddannelse

Du aflønnes efter den gældende overenskomst for området. Virksomheden skal betale løn under hele uddannelsen - også når du er på skolen. Virksomheden får under skoleopholdet refunderet størstedelen af lønudgifterne af AUB (Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag).

Udskriv

  • Lærerne er på det højeste niveau, jeg har oplevet i løbet af mine uddannelser.

    - Anders

  • Kanon super skole med lærere der virkelig tager sig tid til en!

    - Rasmus

  • Lærerne er gode til at snakke et sprog man forstår og sørge for, at man er med hele vejen.

    - Peter

  • Jeg har været utrolig glad for at gå på DjH.

    - Ronnie

  • 24-timersskolen er fantastisk dejlig, altid mulighed for at komme ind på skolen

    - Uffe