Boost din elektrikeruddannelse

BOOST din elektrikeruddannelsen er et tilbagevendende arrangement på Den jydske Haandværkerskole, der afholdes hvert år i en weekend sidst i juni. I 2017 er det fra den 23. til den 25. juni.

Det handler om energi, belysning, robotteknik og meget mere når 180 lærlinge fra hele landet "booster" deres uddannelse på DjH. Dansk El-forbund (DEF) står bag arrangementet, der tilbyder unge elektrikerlærlinge forskellige workshops over de tre dage, BOOST varer.

De forskellige workshops spænder bredt fra varmepumpeinstallation over robotteknik til intelligente bygningsinstallationer. Den enkelte lærling sammensætter selv sit weekendprogram inden for sit faglige felt. 

DEF har i udbuddet af workshops både allieret sig med undervisere fra DjH og en række eksterne virksomheder. Det giver unikke muligheder for de unge lærlinge, der udover at dygtiggøre sig fagligt også har rig lejlighed for at netværke både med hinanden og virksomhederne. Et netværk der på sigt viser sig nyttigt, når lærlingene skal videre i karrieren. Endvidere er der arrangeret speed-dating, hvor både stande med information om videreuddannelse og enkelte virksomheder stiller op.

Lærlingene er indkvarteret på DjH's skolehjem og ind imellem de faglige aktiviteter, er der rig mulighed for at hygge sig med leg i poolen og lækkerier ved grillen.

Eksempler på workshops:

  • The Big Bang, om overspændingsbeskyttelse af elektriske og elektroniske systemer
  • KNX grundkursus
  • IHC grundkursus
  • Intelligente el-tavler
  • DALI fremtidens lysstyringsmetode
  • Dokumentation fra A-Z
  • SIMATIC PLC
  • NKT doc
  • Logik Modul
  • Robotteknik
  • Maskinsikkerhed
  • Danfoss Drives, om motortyper og energibesparelser med frekvensomformere


Læs mere om Boost din elektrikeruddannelse på DEF's hjemmeside.

Udskriv

elektriker elever paa grundforloeb 2