Plastsvejsning

Certificering i henhold til Dansk Standard (DS).

Plastsvejsning

Konstruktioner, rørsystemer og tankanlæg opbygget i plastmaterialer anvendes mere og mere. Plastmaterialerne og svejseteknikkerne stiller store krav til viden og kunnen, hos de der udfører arbejdet. For at sikre en høj kvalitet i udførelsen og viden om materialetyper, bearbejdning, svejsemetoder m.m. udbydes der en række certificeringskurser.

Efter endt uddannelse kan deltagere på AMU-kurserne, som består de afsluttende prøver, få udstedt plastsvejsepas i henhold til DS2383 med tilhørende SBC 243. Svejsepasset er certificeret i henhold til de krav, der stilles af Dansk Standard (DS). Dette betyder, at svejsepasset er internationalt anerkendt og har markedsaccept. Prøverne bedømmes af censorer fra Teknologisk Institut.

Certifikattyper

Der udstedes følgende certifikattyper på Den jydske Haandværkerskole:

  • BASIS (B) Svejsning af tykvæggede plastmaterialer - varmluft-, ekstruder-, stuk-, muffe/dorn-, elektrosvejsning og limning.
  • RØR Svejsning af rørsystemer i plast - muffe/dorn-, elektro-, stuk- og ekstrudersvejsning.
  • PLADE Svejsning af plastplade og rør - varmluft- og ekstrudersvejsning.

Ovennævnte kurser: Ved gennemført, bestået kursus udstedes der certifikat til at arbejde på konstruktioner og anlæg, der ikke er trykbærende og som ikke skal indeholde kemikalier.

  • USME Udvidet for stuk-, muffe- og elektrosvejsning.
  • UVE Udvidet for varmluft- og ekstrudersvejsning.

Ovennævnte kurser: Ved gennemført, bestået kursus udstedes der certifikat til at arbejde på konstruktioner og anlæg, der er trykbærende og, eller, som skal indeholde kemikalier.

  • RØRMONTAGE Rørkonstruktioner og montagearbejde indenfor forskellige materialetyper. Rørdiagrammer, tætheds- og trykprøvning af anlæg.

Ved gennemført, bestået kursus udstedes der certifikat til at arbejde på konstruktioner og anlæg, der er trykbærende og, eller, som skal indeholde kemikalier, samt udførelse af tætheds- og trykprøvninger.

  • GAS Gasforsyning og gassens egenskaber. Natur- og biogas, teoretisk/praktisk rørarbejde med opbygning af distribution og stikledning, tætheds- og trykprøvning.

Ved gennemført, bestået kursus udstedes der certifikat til at arbejde på konstruktioner og anlægsopgaver på gasførende rørsystemer, samt udførelse af tætheds- og trykprøvninger.

  • TILSYNSKURSUS Ledningsføring, standarder, regler og love. Kvalitetssikring, certificering, kontrol af rør, svejsninger/samlinger og tildækning.

Ved gennemført, bestået kursus udstedes der kursusbevis.

Valg af kursus

Har du brug for vejledning til at vælge det rigtige kursus, eller ønsker du yderligere informationer om kursusindholdet, er du velkommen til at kontakte underviser Ib Mohr på tlf. 2032 4127.

Gyldighed

Plastsvejsepas med påtegning PLADE, B og RØR har en gyldighed på 3 år.

Plastsvejsepas med påtegning USME og UVE har en gyldighed på 2 år.

Ved erhvervelse af GAS og Rørmontage er disse gyldeige så længe USME svejsepasset vedligeholdes.

Recertificering

Senest 3 måneder inden udløb af et plastsvejsecertifikat, skal indehaveren tilmelde sig recertificeringskursus for at svejsepasset har fortsat gyldighed. Kurset er af 3 dages varighed og der afsluttes med en praktisk prøve.

Dispensation

Har deltageren en gyldig grund for at tilmelde sig recertificeringskursus senere end 3 måneder inden udløb, kan der søges dispensation.

Ansøgningsskema

Består deltageren afsluttende prøve, ansøges der om udstedelse af plastsvejsepas/plastsvejsecertifikat.

Håndbog

I håndbog for plastsvejsecertificering kan læses omkring opbygning og lovgivning for plastsvejsecertificeringen.

Tilmelding

Tilmelding til plastsvejsecertificeringskurserne sker på efteruddannelse.dk.

Er du i tvivl omkring tilmeldingsproceduren, så kontakt Pia Hald.

Uddannelsesstruktur

Udskriv

efteruddannelse plastsvejs